Vanskelige fødsler
i
Røgen og Sporup Sogne
i
1805-1812
I forbindelse med sporing af Kirsten Marie Michelsdatters dåb,
som jeg ikke fandt, stødte jeg på nogle optegnelser om
dødfødsler i kirkebogen for Røgen og Sporup Sogne.
Det var til tider nogle barske beskrivelser, så jeg kastede mig over
dem og lavede de afskrifter som findes her under.
Kommentarer og/eller rettelser til John Damm Sørensen john (at)
hovedpuden.dk
Med rettelser fra og tak til Elin Madsen.
Den 7d Septbr: er Huusmand i Røgen Mourids Christensens og Inger
Jensdatters dødfødte Søn født.
I Anledning heraf tilskrev Jordmoderen Madme Tykiær fra Hammel
mig saaleedes: Sidst afvigte 7de Septbr: blev Mourids Christensens Kone
Inger Jensdatter i Røgen forløst med en
dødfød Søn. Barnet var fuldbaaren. Det var
Moderens første Barn. Fødselen var besværlig og
Fosteret maatte vendes. Fejlen var hos
Fosteret i dets fejlagtige Leje da Hovedet laae i den venstre og
Fødderne i den højre Side. Jeg blev hentet 6 Timer for
sildig, da Bristningen allereede var skeet før
jeg kom og Navlestrengen med den eene Haand født. Jeg brugte
varm
Bad , og lugtende pirrende Midler, for at bringe Fosteret til Live, men
forgiæves, hvortil Aarsagen formeenes at være denne: At
Navlestrængen, som havde været født havde
været kold.
Efterbyrden blev strax tagen, hvorefter jeg paa sædvanlig Maade
underbandt Konen og fik hende i Sengen, hvorefter hun sagde: At hun
befandt sig vel. Jeg kunde ikke blive længere hos hende, da 1
Vogn ½ Time havde holdt efter mig fra
Svingelgaarden i Farre, hvor Konen var i Barnenød. Videre ved
jeg ej ved denne Fødsel at anmælde.
Hammel 10 Septbr: 1805 Susanne Tykiær examineret Giordemoder
boende i
Hammel
Imod foranstaaende vidste Moderen Inger Jensdatter intet at erindre.
Inger Jensdatter med med paaholden Pen.
Som overværende ved Fødselen
Anne Jensdatter Mette Jørgensdatter
Begravelsen af barnet: d: 17
Septbr: er Mourids Christensens
dødfødte Søn
begravet.
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 7 April blev Smeden i
Røgen Mourids Christensens og Inger Jensdatters
dødfødte Datter fød. - I Anledning heraf har
Giordemoderen Madame Tykiær fra Hammel under Dato af 12 April
indberettet at Fosteret som var en Pige, var fuldbaaren, men kom
død til Verden. Fødselen var meget haard og vandskelig og
Fosteret maatte vendes. Adskillige oplivende Midler blev anvendt for om
mulig at bringe Fosteret til Live, men alt var forgiæves.
Konen har tilforn fød 2 dødfødte Børn.
Fosterets Forældre for hvem denne Indberetning blev oplæst
bevidnede at denne var sandfærdig og vidste ikke at Giordemoderen
havde forsømt noget af hvad hun burde iagttage.
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 9 Julÿ blev Husmand i Farre Michel Nielsens Hustrue Anne
Jensdatter forløst med en dødfød Søn. I
Anledning heraf har den ved Fødselen nærværende
examinerede Jordemoder Madme Tykiær fra Hammel d: 15 julÿ
skriftligt berettet: At Moderen som var i sidste Maaned vel maaske
kunde
have fød sit Foster levende dersom hun betids var hentet til
hende. Giordemoderen formeener: At hun 24 Timer for sildig blev hentet
til den Fødende. Den eene Arm var, efter hendes Beretning, da
hun kom, født til Axlen, og allereede i forraadnelse. Fosteret
var virkelig død. I henseende til Forløsningen da maatte
Fosteret vendes og tages med Magt, hvorved Forløsningen blev
meget haard. Moderen har ikke før fød noget
dødfød Barn. Imod Beretningen havde Moderen kuns dette at
vidne: At hun ej kunde bedømme at Giordemoderen for sildig var
hentet til hende. Forresten vidste hun intet hun intet af Giordemoderen
at være forsømt.
Se originalteksten fra kirkebogen.
1806
Den 15 Martÿ er Gaardmand i Farre Peder Christensens og Maren
Pedersdatters dødfødte Datter
fød. I
Anledning heraf har den ved Fødselen nærværende
uexaminerede Giordemoder Kirsten Pedersdatter af Ellerup mundtlig
forklaret. At fosteret var fuldbaaren, men kom død til Verden og
efter Formodning havde været død nogle Timer førend
Barsel:Konen endnu følte nogen Fødsels-Vee. Ved Moderen
eller Fosteret vidste hun ikke nogen fejl. Endskiønt Fosteret
kom død til Verden blev dog af Giordemoderen adskillige Midler
forsøgt for at bringe det til live, men forgiæves.
Fødselen var i øvrigt udenVandskelighed. Kone har tilforn
fød 2 dødfødte Børn. Efter Fødselen
blev Konen underbundet og behandlet paa sædvanlig Maade og
befinder sig i Dag d 16 Martÿ vel. Imod denne
Giordemoderens Beretning som blev oplæst for Moderen havde hun
intet erindre. Ved Fødselen var overværende Søren
Pedersens Hustrue Samt Manden og Tienestepigen.
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 18de December er Tienestekarl i Lyngbye Søren Povelsens og
Anne Nielsdatters dødfødte Datter fød. I Anledning
heraf har Giordemoderen Madme Tykiær fra Hammel berettet mig
saaleedes: Torsdagen d: 18 December blev jeg hentet til Søren
Povelsens Hustrue Anne Nielsdatter i Lyngbye som var i Barnenød.
Konen havde været i 24 Timer i Barnenød før jeg
blev hentet om Aftenen kl 11 fornævnte Dag i hvilken Tid den
uexaminerede Giordemoder Kirsten Høÿmand havde betient
Konen. Ved min Ankomst var Barnets højre Arm fød, hvilket
den længe havde været da den var sort blaae og Huden til
Deels af samme saa det tydelig kunde skiønnes, at baade Barnet
og
Konen var ved en ufornuftig Omgangsmaade skammelig mishandlede, hvilket
jeg og sagde til Giordemoderen og de tilstædeværende Koner.
Saasnart jeg var ankommen, vendte jeg Barnet, drog det ud ved
Føderne
og forløste Konen strax. Fosteret der var et Pigebarn var
død, og havde været død allereede en halv Dag og
begyndt at inflammeres, saa ingen oplivende Midler blev anvendt, som
aldeles unyttige. Der skiønnes ikke at have været nogen
Fejl ved Moderen eller Fosteret der kunde have hindret en lykkelig
Forløsning dersom Giordemoderen havde forstaaet i den rette Tid
eller ved hendes Ankomst at vende Fosteret. Det viides ikke at Konen
har
tilforn født noget dødfødt Barn. Konen var
yderligst afkræftet og svag. Ja - jeg næppe tror hun lever.
jeg underbandt hende og fik hende i Sængen men kunde for anden
Forretninger ej bie længere hos hende. Saaledes at være
passeret bevidner.
Hammel d. 24 Decbr 1806
Susanne Tykiær
examineret Giordemoder
Efterat ovenstaaende var oplæst af Præsten for
Enkemanden Søren Povelsen og for 2de af de Lyngbye Koner, nemlig
Ellen Andersdatter og Ingeborg Christensdatter, som havde været
nærværende ved den nu døde Barselskonens
Forløsning, berettede de eenstemming: At Konen kun havde
været i Barnsnød fra omtrent kl 5 om Eftermiddagen til
noget over kl 11 om Aftenen. At Barnets eene Arm havde rigtig
været fød omtrent en Time forend Madme Tykiærs
Ankomst, men i øvrigt kunde de som selv havde faaet mange
Børn ikke skiønne paa at Barselskonen eller hendes Foster
var mishandlet af Giordemoderen Kirsten Høÿmands. De
erklærede og: At Kirsten Høÿmand strax da hun
mærkede nogen Vanskelighed ved Fødselen forlangte Madme.
Tykiær hentet, men at Barselkonen var derimod indtil hun endelig
ved gientagne Forestillinger lod sig bekvemme til at lade hende komme.
Konen døde Dagen efter Forløsningen, har tilforn
født et dødfødt Barn.
Bekræftet ved deres Underskrivt
S P
S
Engeborre C
D
E A D
Søren
Povelsen Ingeborg
Christensdatter Ellen Andersdatter
Dette saaleedes at være passeret bevidner
Røgen
Præstegd
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 9de Januar blev Gaardmand i Farre Peder Christensens og Maren
Pedersdatters dødfødte Søn fød. I
Anledning heraf har den hos Konen værende uexaminerede
Giordemoder
Kirsten Pedersdatter af Ellerup mundtlig forklaret: At Fosteret ikke
var fuldbaaren, omtrent i Begyndelsen af den 9de Maaned. Aarsagen til
den for tidlige Nedkomst vidstes ikke. Fødselen var vanskelig og
Fosteret maatte vendes, men intet Livs Tegn fandtes, dog anvendes
adskillige pirrende Midler, for, om mulig, at bringe Fosteret til live,
men forgiæves. I øvrigt vidstes ingen Fejl ved Moderen
eller Fosteret. Efter Fødselen blev Moderen underbunden og
behandlet paa sædvanlig Maade og befinder sig i Dag vel. Konen
har tilforn fød 3 dødfødte Børn. Ved
Fødselen var nærværende Thomas Møllers Hstr.,
Rasmus Møgelbyes Hstr og Christen Thomessens Hustru alle af
Farre, Sporup Sogn.
Røgen Præstegd d 9 Januar 1807 Kirsten
Pedersdatter
med paaholden Pen
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 22 Februar er Gyde Rasmusdatters af Farre uægte
dødfødte Datter fød. Til Barnefader udlagt Anders
Johansen i Mausing. Efter Giordemoderens Madame Tykiærs indsendte
Forklaring, var Barnet fuldbaaren, en Pige. Fødselen var
naturlig men meget besværlig. Der var intet Livstegn hos Fosteret
ved Fødselen og intet Liv ved Fosterets Bevægelse
mærket af Moderen den sidste Dag. Adskillige Midler blev
forgiæves
anvendt af Giordemoderen for at bringe Fosteret til Live, det blev
badet i varm Vand og Brændeviin. Mund og Hals blev renset med en
Svamp og med den flade Haand gneden forskellige Steder. Barnets Lunge
blev sagtelig ved det dertil nødvendige Beenrør fyldt med
Luft, det blev sadt en Klyster af Kanelbark-Vand etc.
Efter at denne Efterretning var oplæst for Moderen bevidnede hun
at
det anførte var sandfærdig. Ligesom hun ej vidste af
Giordemoderen havde forsømt noget. Dette bekræftede hun
med sin Underskrivt. Gyde Rasmusdatter
Farre d 3 Martÿ 1807
med paaholden Pen
Ved Fødselen var overværende
Mette Lyngholm og Jens Pedersens Hstr. af Farre
Dat ut
Supra
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 25 Julÿ blev Gaardmand i Farre Niels Bertelsens og Marie
Sørensdatters dødfødte Søn født. I
Anledning heraf har den ved Fødselen overværende
uexaminerede Giordemoder Anne - - - -- berettet: At Fosteret ikke
var fuldbaaren men i Begyndelsen af den 9de Maaned. Aarsagen til den
for tidlige Nedkomst formodes af have været en Konen hastig
paakommende Brækning. Fødselen selv var naturlig og uden
mindste Vanskelighed og meget hurigt efterat Veerne vare begyndte. Hos
Fosteret var intet Livs Tegn og Moderen havde intet Tegn til Liv
mærket sidste Dag. Desuagtet blev Fosteret badet i Vand og
Brændeviin
Munden renset, luft indblæst i Lungen og andre oplivende Midler
anvendt, men Alt forgiæves. I øvrigt vidstes ingen Fejl
ved Moderen eller Fosteret. Efter Fødselen blev Moderen
underbundet paa sædvanlig Maade og befinder sig vel. Konen har
ikke tilforn født noget dødfød Barn. Ved
Fødselen vare overværende Niels Aagaards Kone af Farre og
Rasmus Michelsens Kone i Heedehuusene.
Røgen Præstegd. d: 26 Julÿ 1807
Anne
med paaholden Pen
Efter at dette af mig var oplæst for begge Forældrene
bevidnede de, at de intet havde paa Giordemoderen i
nogen Maade at klage.
Dat. Farre d: 26 Julÿ 1807 C. Cramer.
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 24 April blev Gaardmand i Lyngbye Niels Jensens og Karen
Poulsdatters dødfødte Søn fød. I
Anledning heraf har den ved Fødselen overværende
examinerede Giordemoder fra Sjelle Zippora Roesen strax indberettet:
At Fosteret som var en Dreng var fuldbaaren, at Fødselen var
haard og langsom, men kom dog ved Naturens Hielp, at Fosteret kun havde
Liv en Time, at det blev badet i varm Vand, blev børstet under
Føderne og holdt et overskaaren Rødløg for
Næsen, men alt var forgiæves thi denne grønne
Ureenlighed flød bestandig af Næse og Mund.
Dødfødte Børn havde Konen ej før faaet thi
dette var det førstefødte.
Efterat at denne Anmældelse var oplæst for Niels Jensen og
Karen Poulsdatter forsikkrede de begge at den var sandfærdig og
at de ikke havde noget at klage paa Giordemoderen, og vidste ikke at
noget af hende var forsømt, hvilket de med deres Hænders
Underskrivt paa Original- A(n)meldelsen
bekræftede. Dette saaleedes at være
passeret bevidner. Røgen Præstegd.
d: 8d May 1808 C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 4 Decbr er Gyde Rasmusdatters uægte dødfødte
Barn født. Til Barnefader blev udlagt Anders Johansen af
Mausing. Efter Giordemoderens Madam Tykiærs indsendte skrivlige
Beretning af 29de Decbr. var Barnet fuldbaaren, en Pige.
Fødselen var naturlig og let og uden Vanskelighed, men Fosteret
havde intet Liv. Ingen oplivningsmidler var brugte da Fosteret
længe havde været død og var i Forraadnelse. Moderen
har før faaet 1 dødfødt Barn.
Efter at denne Indberetning var oplæst for Barselsquinden
bevidnede hun at den var sandfærdig, og at hun slet intet havde
paa Giordemoderen at klage - id qvod testor
Røgen d 30 Decbr 1808
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 20 August blev Indsidder Niels Sørensen i Farre og Hustru
Else Sørensdatters dødfødte Søn fød.
Den ved Fødselen brugte uexamnerede Giordemoder Kirsten
Knudsdatter af Thoustrup har mundtlig forklaret:
At Barnet var fuldbaaren og en Dreng. Fødselen var meget
besværlig, dog blev Fosteret fød uden Instrumenter ved
Naturens egen Hielp. Ingen Liv var i Barnet de det fødtes, og da
det efter Formodning allerede ½ Dag død førend det
fødtes hvorfor ingen Midler anvendtes for at bringe det til
Live. Moderen har ikke tilforn født noget dødfødt
Barn. Imod denne Giordemoders forklaring, som oer plæst for
Moderen
havde hun intet at indvende ej heller noget paa Giordemoderen at klage.
Ved Fødselen var nærværende Jens Pedersens og
Christen Jensens Kone af Fare - Dette at være saa
passeret bevidnes
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 12 Januarÿ blev Gaardmand i Farre Peder Christensens og Maren
Pedersdatters dødfødte Datter fød. -- Den ved
Fødselen brugte uexaminerede Giordemoder Kirsten Pedersdatter af
Ellerup har herom mundtlig berettet. At Barnet var fuldbaaren, en Pige.
At Fødselen var meget besværlig, men blev fuldbragt ved
Naturens egen Hielp. I Barnet var ingen Liv, da det fødtes. Ikke
destomindre bleve dog adskillige oplivende Midler anvendte, saasom
Baden
med Brændevin, Luftens Indblæsning m.m. men alt
forgiæves, da desuden intet Liv er mærket hos Fosteret i 24
Timer. Imod denne Giordemoderens Forklaring som af mig er oplæst
for Forældrene var intet af dem giort Indvending, de vidste ej
heller noget af Giordemoderen at være forsømt. Moderen har
tilforn født 4 dødfødte Børn. Dette at
være saaleedes passeret bevidner
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.
Den 28 April blev Gaardmand i Farre Peder Sørensens og Anne
Nielsdatters dødfødte 2 Pigebørn
fødte. I den Anledning har den ved
Fødselen brugte uexaminierede Giordemoder Anne Nielsdatter af
Farre berettet mundtlig: At Børnene ere fødte i den 7de
Maaned af
Svangerskabet, vare begge Pigebørn. Ingen Aarsag vidstes til
Konens for tidlig Nedkomst. Fødselen var let og naturlig meget
pludselig og ganske uformodentlig. I dette ene Barn var noget Liv som
varede omtrent en Time. For at holde Liv og bringe Liv i dem anvendtes
adskillige Midler ex. gr. lunket Bad, Gnidning m.m. men alt
forgiæves. Moderen har ikke tilforn født noget
dødfødt Barn. Mod denne Forklaring, som blev oplæst
for Forældrene havde disse ikke noget at erindre ej heller vidste
de Giordemoderen havde forsømt noget. Dette at være
saaleedes passeret bevidner
C Cramer
Se originalteksten fra kirkebogen.